Nyheder


Wine Australia Tasting i København, onsdag den 4. oktober 2017

posted 15 Jun 2017, 09:28 by Australsk Vin   [ updated 28 Sep 2017, 13:18 ]


Save the date

Har du hørt hvad der sker med de australske vine i øjeblikket? Den livlige vin scene i Australien ændrer sig, genopfinder sig selv og fortæller verden om dens udvikling gennem netop sine nye vine.


Du har sikkert hørt om de klassiske regioner som Barossa Valley, Hunter Valley, Margaret River og Coonawarra, og endda nogle af de mindre kendte som Tasmanien, Yarra Valley og Mornington Peninsula. Men vidste du, at der er over 60 regioner med en enorm variation i højde og klima, fra Orange og Tumbarumba til Geographe helt ovre vestpå i Australien?


Det er ikke kun de australske vinregioner, der er vokset i antal og variation; sortimentet af druesorter er også øget sammen med de stilarter af vin, der produceres. Gennem en kombination af vinmagernes ønske om at prøve nye ting, en bevidsthed om de vinmarker de arbejder med, og klimamæssige ændringer, springer nye sorter op overalt i Australien og ofte med spektakulære resultater. Fra den mindste beplantning af Assyrtiko, til Nebbiolo, Sangiovese og endda Saperavi, skaber de nye stilarter overskrifter i og udenfor Australien.


Tilsæt den menneskelige faktor, hvor der er en ivrig tørst efter ny viden, eksperimenteren og mindre indgreb i vinfremstillings-processen. En ny generation af vinmagere driver nogle af de mere ekstreme tendenser indenfor eksempelvis natur-vine, mens andre skaber komplekse vine der er tro mod sted og årgang.


Så hvis du troede at du kendte australsk vin, skal du muligvis tro om! Vi inviterer dig hermed til selv at opdage alle de spændende aspekter ved australsk vin på Wine Australia Tasting 2017. På dagen vil du kunne smage mere end 250 enestående vine fra 50 producenter og møde de mange vinmagere, der har taget turen til Danmark for at være sammen med os. Se alle producenterne her...




Dato:
Onsdag den 4. oktober 2017

Sted:
Nationalmuseet's Egmonthal
Ny Vestergade 10
1471 København K

Program:
kl. 11.00 - 12.30:
Masterclass - kun for inviterede.

kl. 13.00 - 16.00:
Smagning for professionelle i vinbranchen.
On-line tilmelding er nu lukket. Mød op og bliv tilmeldt på stedet... 

kl. 16.30 - 19.00:
Smagning for vinklubber og publikum.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag opdateringer om årets Wine Australia Tasting.

Wine Australia Tasting i København, torsdag den 6. oktober 2016

posted 17 Jun 2016, 05:04 by Australsk Vin   [ updated 15 Jun 2017, 09:56 ]


Save The Date
Wine Australia team’et har fornøjelsen at invitere dig til efterårets Wine Australia Tasting på Nationalmuseet i København, torsdag den 6. oktober.

Det har været et utroligt spændende år for australsk vin, og vi vil rigtig gerne dele nogle af vores nye opdagelser med dig. På dagen vil du kunne smage mere end 220 exceptionelle vine og møde de mange australske vinmagere, der har taget turen til Danmark for at være sammen med os.

Australiens vinlandskab har aldrig været mere varieret og spændende. Journalister, vinentusiaster og sommeliers rundt om i verden har genopdaget kvaliteten, finessen og innovationen der hersker i Australien. Der er en stigende begejstring hos både forbrugere og professionelle, som har fået et dybere kendskab til australiens vinregioner, stilarter, historierne og menneskene der står bag vinene.

Der er meget nyt at udforske på smagningen den 6. oktober - lige fra velkendte navne som Brown Brothers og Penfolds til nicheproducenter som Alpha Box & Dice og Stella Bella.

Nationalmuseets historiske og smukke Festsal danner rammen om smagningerne, og vi håber at se dig på dagen.

Klik her for at se hvilke vinhuse du kan møde på dagen.
Klik her for at hente hele smagekataloget (3 mb pdf).



Dato:
Torsdag den 6. oktober 2016

Sted:
Nationalmuseet's Festsal
Ny Vestergade 10
1471 København K

Program:
kl. 11 - 12.30:
Masterclass for inviterede fra vinbranchen:
"The Evolution of Chardonnay, Grenache and Shiraz"

kl. 13 - 16:
Smagning for professionelle i vinbranchen.

kl. 16.30 - 19:
Smagning for vinklubber og publikum (kun 150 pladser ialt).


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag opdateringer om efterårets Wine Australia Tasting.

Australien vinder stort ved International Wine Challenge 2016

posted 13 May 2016, 07:19 by Australsk Vin   [ updated 13 May 2016, 07:28 ]

International Wine Challenge
Vinene fra Australien fortsætter med at vinde vigtige sejre ved de toneangivende internationale vin konkurrencer.

Under netop afholdte International Wine Challenge hvor alle vine smages blindt, har Australien vundet 815 medaljer fordelt på 80 guld, 375 sølv og 360 bronze - kun overgået af Frankrig.

For første gang nogensinde har en ikke-italiensk Montepulciano vundet guld ved International Wine Challenge (IWC), da både Bird in Hand and Mr. Riggs fra Australian vandt guld med deres Montepulciano vine.

Wolf Blass Wines vandt syv guld medaljer, mens Penfolds and McGuigan Wines hver vandt fem.

Wine Australia's Direktør i Europa, Laura Jewell, sagde at Australiens succes på årets IWC understreger det stærke og vedvarende potentiale for landets vine rundt om i verden.

"Det glæder os, at den framragende kvalitet af Australiens vine endnu engang anerkendes med alle medaljerne ved det prestigiøse IWC," udtalte hun.

Oplev Bill Sneddon og hans vine til maden på Banksia i København, mandag den 25. april

posted 8 Apr 2016, 12:52 by Australsk Vin   [ updated 11 Apr 2016, 00:33 ]

Bill Sneddon, Allandale Winery.
Allandale Winery og chief winemaker Bill Sneddon er kendt for nænsomt lavede og karakteristiske vine på druer fra de bedste marker i Hunter Valley og flere af Australiens andre toneangivende vinregioner. Med sine 5 Halliday-stjerner hører Allandale til blandt toppen af Australiens vingårde.

Bill laver alle sine vine i Allandale's eget vineri i Hunter Valley, og har dermed fuld control og føling med druernes vej fra mark til flaske. Dette afspejles tydeligt i elegancen og finessen i hans vine, som du nu har en enestående chance for at smage sammen med god mad og i selskab med vinmageren "himself"!

Selvom vinene taler for sig selv, så gå ikke glip af denne middag med vinenes "fader". Bill vil tage sig godt af gæsterne på australsk manér og med masser af lune anekdoter fra vinens verden Down Under.

Australske restaurant Banksia i hjertet af København skaber, sammen med Bill Sneddon fra Allandale Winery og hans danske importør Peter Mathies fra Downunder Wines, rammerne og menuen til denne enestående aften.



Menu:

Banksia Spring Rolls
With chilli, lemon grass, ginger and lime dip
Allandale William Sparkling 
---
Crocodile Croquettes 
With chilli aioli
Allandale Hunter Semillon 2014
---
Beetroot cured Salmon
With fresh crisp salad leaves and horseradish cream
Allandale Hunter Chardonnay 2014
---
Pork belly
With parsnip purée and pak choy
Allandale Hilltops Shiraz 2014
---
The Kangaroo
With sweet potato purée and juniper berry juś 
Peppertree Elderslee Road Cabernet Sauvignon 2010
---
Salted Chocolate & Caramel Mousse
With creme fraiche and hazelnut crumb
Allandale Tawny Port



 Dato: mandag den 25. april 2016

 Tid: kl. 19 - ?
 Sted: Banksia
Gothersgade 8
1123 København K
Pris: kr. 300 for menu inkl. vine
Reservation: hello@banksia.dk (først til mølle)

Allandale


Hither & Yon in Denmark to meet with interested distributors

posted 6 Apr 2016, 12:06 by Australsk Vin   [ updated 6 Apr 2016, 12:40 ]

Hither & Yon
The Leask family of McLaren Vale has been growing grapes and making wine for many quality wine labels in McLaren Vale / Barossa Valley / Hunter Valley for over 40 years.

We have a large quality vineyard portfolio which offers a range of site, variety, and style to choose from. Each vintage, Hither & Yon selects the best parcels for our own family range of premium wines.

The vineyards are all managed with passion by the Leask family, using sustainable farming principles including grazing our Black Angus cattle. Our philosophy is to trust the vineyard environment and improve our land for the next generation. In the winery we allow the fruit from the vineyard to shine to produce pure wines with great colour, aroma, flavor, and drinkability with food.

The labels feature the brands ampersand (&), created by a different artist for each wine.

Focus wines
Focus wines are Young Shiraz, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Muscat Blanc, Grenache Mataro, Nero d'Avola, and Aglianico.

Ideal importer / distributor in Denmark
Primary focus is on restaurant / hotel trade plus small independent shops and online retail. Boutique and seeking something different from Australia.

Volumes
500 dozen in total per annum to Denmark.

Next steps
Malcolm Leask will be in Denmark from 23rd April and would like to meet with interested Danish importers/distributors on Monday 25th April. Malcolm will also be presenting the wines from Hither & Yon at the Wine Australia Tasting at the National Museum in Copenhagen on 26th April.

Contact details
Malcolm Leask, Director & Wine Sales
17 High Street, Willunga
South Australia 5172
Australia

Sommelier der brænder for vinene fra Australien søger nye udfordringer

posted 16 Mar 2016, 07:39 by Australsk Vin   [ updated 18 Mar 2016, 03:37 ]

Jakob Kildare
I starten af 2010 med et fast job som projektleder, var der ikke meget der tydede på, at jeg skulle starte en karriere i vinbranchen. Men med en finanskrise hvor jeg blev forelagt at gå ned i løn, valgte jeg i stedet at følge min store passion for vin og tage en uddannelse som Sommelier. Færdiguddannet i 2011 ville jeg afsted og arbejde med vinproduktion.

Min førsteprioritet var naturligvis Australien, hvor jeg først besøgte Melbourne Food & Wine festival, men da visumreglerne var meget nemmere i New Zealand blev Pegasus Bay Winery stedet hvor jeg arbejdede i ”vintage 2012”. Et meget lærerigt og spændende ophold.

Mange nationaliteter fra spændende vinområder arbejdede på Pegasus Bay: Piemonte, Champagne, Bourgogne og med en forestående høst i Champagne, tog jeg efterfølgende til Champagnehuset Pierre Brocard. Jeg sluttede mit ”Vinår 2012”, med at starte mit eget firma Kildorf Vin og importere champagne.

Da jeg havde brug for erfaring i vinbranchen, startede jeg som butikschef og sommelier hos Ludv. Bjørns Vinhandel i 2013 og da de smagte ”min” Pierre Brocard-champagne, valgte de at købe mit lager og sælge den i butikken. Gode kunder, spændende vinsmagninger og på mine besøg på den store vinmesse ProWein i Düsseldorf fandt jeg spændende vine til Ludv. Bjørn.

En morgen på ProWein i 2014, var Thibaud Brocard sent på den, så jeg hjalp med at udskænke champagne, da Georgia fra Australien – der studerede til Master in Wine på Geisenheim Universitet, kommer hen og vil smage.

I 2015 blev vi gift i Piemonte, så i januar var vi en tur i Australien og specielt turen til Hunter Vally var helt fantastisk. Vi besøgte det legendariske Tyrell’s og smagte utrolige Semillon’s og spiste frokost på Muse Kitchen som ligger på en hyggelig gårdsplads ved Keith Tulloch Winery.

På Bistro Molines var vi så heldige at smage Lake’s Folley Cabernet Sauvignon 2010 – en vin som er utrolig efterspurgt og svær at finde – stor oplevelse at smage den!!

Med min store interesse for mad og vin, erfaring med vinproduktion, Ludv. Bjørns Vinhandel og store passion for specielt Australien, er jeg nu ”in between jobs”, og leder efter et spændende job.

Med venlig hilsen,

Jakob Kildorf
Tel. +45 2673 0387
Email. kildorf2004@hotmail.com

Wine Australia Tasting i København, tirsdag den 26. april 2016

posted 31 Jan 2016, 06:23 by Australsk Vin   [ updated 30 May 2016, 00:21 ]


Wine Australia Tasting
Wine Australia inviterer til årets Wine Australia Tasting i Danmark. Dagen byder på Masterclass og smagninger for vinbranchen og publikum. Kom og smag dig igennem nye vine og ikoniske kendinge fra 46 vinhuse. Oplev de seneste tendenser fra landets mange regioner og få en god snak med producenter og importører.

Særlige fokus-borde med vine inddelt efter nye temaer giver dig en enestående mulighed for at fordybe dig i et særligt område, en bestemt drue eller en ny trend.

Nationalmuseets historiske og smukke Festsal danner rammerne om dette års Wine Australia Tasting.


Dato:
Tirsdag den 26. april 2016

Sted:
Nationalmuseet's Festsal
Ny Vestergade 10
1471 København K

Program:
kl. 11 - 13:
Masterclass for inviterede fra vinbranchen.

kl. 14 - 17:
Smagning for professionelle i vinbranchen.

kl. 17 - 19:
Smagning for vinklubber og publikum.

Australiens bedste vinmager i 2015

posted 27 Oct 2015, 10:10 by Australsk Vin   [ updated 18 Mar 2016, 03:39 ]

Stephen Pannell fra S.C. Pannell i vinregionen McLaren Vale, er kåret som Australiens bedste vinmager i 2015.

Læs dommernes begrundelse for kåringen af Stephen Pannell her...

"Winemaker of the Year" udnævnelsen så dagens lys i 1998. For en australsk vinmager er "Winemaker of the Year" blandt de fornemste hædersbevisninger man kan opnå.






De øvrige finalister der nåede frem til finalen i 2015 var:

- Simon Black, Montalto
- Matt Koch, Rosemount
- Wendy Cameron, Brown Brothers
- Julian Langworthy, Deep Woods
- Neil & Andrew Pike, Pikes
- Greg Follett, Lake Breeze
- Bryan Martin, Ravensworth

Nye vine fra kølige Coldstream Hills er landet i Danmark

posted 27 Oct 2015, 09:19 by Australsk Vin   [ updated 18 Mar 2016, 03:39 ]

Punt Road
Nu kan man købe vinene fra Punt Road i Danmark. Punt Road’s vinmarker er beliggende i Coldstream Hills området i Yarra Valley, som er betegnet som et af de køligste vinområder i Australien, og et af de få områder, hvor man med stor succes kan producere vellykket Pinot Noir.

De oprindelige vinmarker til Punt Road blev allerede tilplantet i 1860, da 2 brødre fra Schweitz fandt området ved at følge Yarra River fra Melbourne til det område, der i dag er kendt som Yarra Valley.

Efter en lang periode i 1900 tallet, hvor der ikke længere blev dyrket vin, overtog Napoleone familien markerne, og i begyndelsen af 1980'erne blev der igen plantet vin, hvor den oprindelige mark havde været. Vingården blev døbt Punt Road efter den oprindelige bro, der i 1800-tallet var den eneste bro over Yarra River.

Hovednavnet og topvinene produceres under navnet Punt Road, mens vinhuset producerer andre gode serier under navne som Arlie Bank og Emperor’s Prize.

Vinene fra Punt Road importeres og forhandles af World of Wine.

1-10 of 76