Nyheder‎ > ‎

Australien stiller skarpt på enkelt-marks vine

posted 13 Jan 2013, 09:23 by Australsk Vin   [ updated 14 Jan 2013, 03:52 ]
McLaren Vale Scarce Earth
Australien har længe slået på tromme for mangfoldigheden af sine vine og fremhævet diversiteten af landets mere en 60 vinregioner. Senest er der imidlertig opstået en skarp fokus på særlige sub-regioner og enkeltmarks-produktion.

Vi ser nærmere på trenden hvor Australiens vinmagere i langt højere grad udnytter ny viden og data om forskellene i klima og jordbundsforhold i afgrænsede sub-regioner og helt ned i enkelte marker der afspejler unikke smagsprofiler, og hvorfra der produceres såkaldte “Single Block” vine.

Vinproducenterne i McLaren Vale fører an. Gennem de seneste 30 år har de lavet en detaljeret geologisk kortlægning af regionen og det har resulteret i, at man har identificeret hele 19 sub-regioner. Nu har man lanceret et initiativ under navnet "Scarce Earth Project". Siden 2009 har producenter i området indleveret enkelt-marks vine baseret på Shiraz-stokke der er mindst 10 år gamle, og som er produceret med minimal indgriben. Vinene smages af et panel bestående af vinmagere og kommentatorer, som udvælger de vine der bedste udtrykker markens smagsprofil og personlighed. Dem der når igennem nåleøjet får “Scarce Earth” stemplet. Disse udvalgte vine sælges udelukkende i de første tre måneder efter frigivelse, som altid er den 1. maj. Projektet har til hensigt at give vin-nydere på alle niveauer lejlighed til at opleve hvordan jordbundforholdene i en enkelt mark kan påvirke vinens smagsprofil. 

Barossa har lanceret “Barossa Grounds Project”, som tilskynder vinproducenterne i Barossa-området til at identificere 9 potentielle sub-regioner i Barossa Valley og 3 i Eden Valley. Reaktionen er opstået for at komme myten om at al Shiraz fra Barossa Valley smager ens, til livs. Man er, i lighed med McLaren Vale, i færd med at sammensætte en detaljeret oversigt over regionen baseret på jordbunds og klima data.

I Margaret River vinregionen i det syd-vestlige hjørne af Australien, hvor man også har været igang med at formalisere de sub-regionale variationer, har man identificeret 6 distrikter. Arbejdet er baseret på forskning udført af Dr. John Gladstone tilbage i slutningen af 1990‘erne, og omfatter sub-regionerne: Yallingup, Carbunup, Wilyabrup, Treeton, Wallcliffe and Karridale.

Vanya Cullen fra Cullen Wines i regionen udtrykker det således: “Sub-regionale, enkelt-marks og “Single Block” vine er fremtiden for toppen af australsk vin”.

Tilbage i Adelaide Hills deles dette synspunkt af Michael Hill-Smith hos vinhuset Shaw & Smith, som dog samtidigt advarer: “Særligt sommeliers efterspørger enkelt-marks og “Single Block” vine, men de (vinene) skal være tilstrækkeligt anderledes, for at det kan svare sig”. Han henviser til den New Zealand’ske Pinot Noir specialist Felton Road, som dem der har igangsat trenden i Australien med enkelt-marks og “Single Block” vine.

Michael Hill-Smith opsummerer: “Ideen med at have en Reserve vin, er ikke længere et moderne koncept”.