Nyheder‎ > ‎

Australsk chardonnay med mere finesse og elegance

posted 9 Oct 2012, 04:43 by Australsk Vin   [ updated 13 Dec 2012, 06:19 ]

Yabby Lake Vineyard, Mornington Peninsula.
I Australien har der længe været gode vilkår for dyrkning af Chardonnay i de fleste af landets vinregioner, men inden for det seneste årti er der sket radikale ændringer i udviklingen af vinene på Chardonnay-druen. Det gælder i hele spekteret fra specialiseret enkelt-fads produktion til masseproducerede kommercielle blandinger.

Alle aspekter lige fra dyrkning af druen, det optimale tidspunkt at plukke og arbejdet i kælderen, er kommet undet skarp fokus, og resultatet er et dramatisk skift i stilen, hvor man nu finder Chardonnay-vine med mere finesse og elegance, end nogenside tidligere.

Netop afholdte James Halliday Chardonnay Challenge 2012 har til formål at bekræfte kvaliteten i Australiens Chardonnay-vine ved at fremhæve de fineste eksempler, og dermed igangsætte en lyst blandt forbrugere, til at se på disse vine med helt nye øjne. Ud af de ialt 450 Chardonnay'er der blev smagt i år, placerede disse fire sig øverst:
  • Penfold’s 2008 Yattarna Chardonnay, Tasmania (med hele 98 points)
  • Coldstream Hills 2010 Reserve Chardonnay, Yarra Valley (97 points)
  • Yabby Lake 2010 Single Block Release Block 6 Chardonnay, Mornington Peninsula (97 points)
  • Fraser Gallop Estate 2011 Parterre Chardonnay, Margaret River (97 points)
Mere information og de samlede resultater fra James Halliday Chardonnay Challenge 2012 kan hentes her...