Om Australiens vine‎ > ‎Vinregioner‎ > ‎

Pyrenees - uberørt skønhed og store vidder


Et par timers kørsel fra Melbourne, hovedstaden i delstaten Victoria, ligger vinregionen Pyrenees. Landskabet er karakteristisk med bløde kurver og endeløse vidder. Der er langt mellem vingårdene, og vinmarkerne ses som små grønne oaser i det kuperede landskab blandet med eukalyptustræer.

Vinstokkene gror i 200 til 575 meters højde, og jordbunden, som varierer en del, er ikke udpræget frugtbar. Høstudbyttet er moderat, men til gengæld giver det bonus, hvad angår druekvaliteten, som er særdeles høj. Pyrenees-regionen er velegnet til dyrkning af røde druer. Undtagelsen er i den sydlige del, hvor de hvide druer gror bedst især til fremstilling af mousserende samt stille vine.

Det er de små og mellemstore boutique vinerier, som tegner Pyrenees identitet, med vine lavet efter meget traditionelle metoder, flere steder ”håndlavet” og i et overskueligt sortiment.

Klimaet i Pyrenees adskiller sig fra mange andre australske vinregioner. Mens forårs- og sommersæsonen er forholdsvis normale med et mildt Middelhavsklima med tørre højsomre, så falder temperaturen ret hurtigt i sensommerperioden. Det betyder, at modningen af druerne trækker ud og foregår over længere tid. I den sydlige del af Pyrenees er der årstidsskift og temperaturfald to uger tidligere end i Coonawarra i South Australia. Det er påvirkningen fra de kolde luftstrømme fra Sydpolen, som gør sig gældende i dette vejrfænomen.

Den kalkholdige jord og de særlige klimatiske forhold giver meget strukturerede, intense og syrerige røde vine. Pyrenees er velegnet til dyrkning af Cabernet Sauvignon-druen, som kan have nuancer af mint blandet med lidt solbær.

Shirazdruen viser her sin særlige tilpasningsevne i dette specielle klimaområde, som er anderledes end i Barossa og McLaren Vale i South Australia. Shirazvinene fra Pyrenees har deres egen identitet med fine frugtnuancer blandet med en markeret, frisk garvesyre, som ofte kræver lidt ekstra lagringstid. Den typiske peberkrydring mangler heller ikke blandet med frugtnuancer som mørke kirsebær og chokolade.

Vinregionen Pyrenees fik sit navn i 1836, da den skotske opdagelsesrejsende Thomas Mitchel kom til dette område i delstaten Victoria. Han blev fascineret af de smukke landskaber, som mindede ham om Pyrenæerne i Europa. Desuden var klimaet mildt med tilpas mængder regn, og han tilskyndende folk til at bosætte sig i området.

Da der blev fundet guld visse steder i Pyrenees i midten af 1800-tallet, tiltrak det flokke af indvandrere fra hele Europa og Asien, og i 1859 omtales ”den skandinaviske bølge”. Guldet spredte velstand til området, og det blev grundlaget for nogle af de små bysamfund, som eksisterer i dag.

De første vinstokke blev sat i jorden i 1848, men fåreavl var mest udbredt. Vinfremstillingen holdt sig på et beskedent niveau, og et par verdenskrige satte ligeledes udviklingen af vinindustrien tilbage. Senere får vinen et comeback i starten af 1960’erne, nye marker bliver etableret med friske vinstokke, og ved hjælp af fransk ekspertise får man vinproduktionen i gang. Et fransk Cognachus opdagede området og plantede blandt andet hvide druer til fremstilling af Cognac. Imidlertid var de hvide druers kvalitet for god, og i stedet lavede producenten mousserende vine efter champagnemetoden. Resultatet var over al forventning, og det var startskuddet på et nyt kapitel i Pyrenees-regionens vinhistorie. Senere fandt man ud af, at kun visse egne duer til dyrkning af hvide druer, mens de røde druer trives storslået andre steder i regionen.