Eksportkontrol


En af hemmelighederne bag australske vines høje kvalitetsniveau er en obligatorisk eksportkontrol af alle vinprodukter. Australske vinproducenter, som ønsker at eksportere, skal først søge om en eksportlicens. En eksportlicens til vin er tidsbegrænset og skal fornys med jævne mellemrum. For at opnå denne skal vinen igennem en omfattende kvalitetstest.

Den australske eksportkontrol, som af eksperter regnes for verdens strengeste, er en ordning, som i sin tid blev etableret efter vinindustriens eget ønske. Senere er eksportkontrollen blevet ophøjet til lov og har været statslig siden 1980.

Australian Wine & Brandy Corporation, som har hovedsæde i Adelaide i South Australia, rådgiver og hjælper vinproducenterne med alle eksporttekniske informationer, således at produkterne opfylder alle tekniske og juridiske krav i vinens modtagerland.

Endvidere stilles der visse krav til vinproducentens økonomi, erfaring med markedsføring af vin til eksport m.m. Indholdet af druer i vinen skal være australske, og eksportøren skal have sin virksomhed i Australien. Der er en kontrol af vinetiketten, således at den er korrekt i henhold det det respektive modtagerlands lovgivning foruden, at den også skal være i overensstemmelse med den australske vinlov såvel som kravene til den geografiske oprindelse, drueindhold m.m.

Flaskens indhold skal godkendes før de ædle dråber slippes ud af landet, uanset om det er bulkvine eller et originalt aftappet produkt. Vinene undergår en omfattende teknisk laboratoriemæssig analyse, og først når godkendelse er opnået, kan de gå videre til en smagsmæssig test.

Der er omkring 40 vininspektører, som på skift smager de forskellige ansøger-vine. Hovedparten har en teknisk baggrund som winemakers og viningeniører, mens en mindre del udgøres af folk fra vinbranchen og andre. Det er håndplukkede smagere, som udvælges efter meget strenge personlige krav og flere tester af en særlig ”Quality & Integrity” afdeling. Et arbejdende testpanel er altid sammensat af flere personer, som har en forskellig vinfaglig baggrund, og samtlige vine smages blindt. Producenterne sender altid flere eksemplarer af samme produkt.

Ingen vine passerer nåleøjet, d.v.s. får en eksportlicens uden, at et minimumskrav til vinen er opfyldt. Der stilles en højere kvalitets standard for vine, som ønskes eksporteret. Afviste vine går til hjemmemarkedet, medmindre der er udtalte tekniske fejl.

Hvis en vin afvises, hvilket det sker for cirka 2 procent årligt, sendes den til bedømmelse hos et nyt panel. Afvises den en gang til, testes den en tredie gang. Efterfølgende tages der prøver direkte hos vinproducenten, og vinen kontrolleres af fem nye senior-vininspektører, som i erfaring er topeksperter.

Opnår vinen ikke godkendelse efter den sidste test, kan vinproducenten gøre indsigelser ad civilretslig vej. Dette er kun sket en gang i eksportkontrollens historie. Der har altid været en konstruktiv dialog omkring tekniske problemer i vinerierne, samt muligheder for at få hjælp fra tekniske konsulenter hos det australske vinforskningsinstitut i Adelaide.

Originalaftappede vine bevilges en eksportlicens, som gælder i 12 måneder, mens bulkvine kun får for tre måneder ad gangen. Ved hver fornyelse af eksportlicensen, skal vinen igennem hele kontrolsystemet.

Den statslige eksportkontrol af vin er en styrke for den australske vinindustri, hvilket anerkendes og værdsættes af branchen. Samtidig er den også en garanti for kvalitet både for importørerne og for forbrugerne.

Skabelsen af eksportkontrollen skete ud fra den australske vinindustris ønske om at holde et højt kvalitetsniveau indenfor alle genrer i vinprodukter fra bulk til kultvine og værne om det gode omdømme, som landets eksportvine har oparbejdet igennem mange år.