Penfolds bør sælges

Post date: Nov 30, 2012 11:53:12 AM

Fine vine bliver bedre med tiden. Det ved enhver connaisseur. Men analytikere hos Australiens førende investeringsbank Macquarie vurderer, at Penfolds risikerer at stagnere, hvis det forbliver i det børsnoterede Treasury Wine Estates. “Treasury Wine Estates behøver ikke kigge længere end til bilindustrien, for at finde gode eksempler på luksus mærker der er blevet separeret fra massemarkeds-mærker, som feks. Lexus og Toyota,” bemærker Macquarie. Siden Penfolds’ grundlæggelse i 1844, op gennem 1950‘erne hvor Penfolds-ikonet Grange blev skabt og videre til idag, har Penfolds tiltrukket en omfattende og loyal skare af forbrugere og vinsamlere over hele verden.

Macquarie udtaler, at Treasury Wine Estates, der opstod i 2011 ud af bryggeriet-gruppen Foster’s, er over-afhængig af Penfolds. Selvom Penfolds kun tegner sig for 5 ud af hver 100 solgte flasker vin fra Treasury Wine Estates, så leverer Penfolds hele 25% af den samlede bruttoavance.

Hvis man udskilte Penfolds i et selvstændig selskab, kunne man gennemføre flere strategier der ville resultere i en dramatisk forbedring af indtjeningen, vurdere Macquarie. For det første kunne man opnå en øget knapheds-værdi af top-vinen Grange ved at replikere modellen Bordeaux bruger til at sælge deres topvine.

I øjeblikket producerer Penfolds blot 6.000 kasser Grange om året, men dette kunne øges til 25.000 kasser uden dermed at ødelægge mærkets knapheds-værdi. Man kunne også forfølge en ændret pris-model, hvor Grange sælges ‘en primeur’ - altså mens den stadig ligger på fad - til mellemhandlere, som sidenhed tillægger deres avancer.

“Men den største mulighed for at benytte knapheds-værdien i top-vinene fra Penfolds, ligger i at sælge disse direkte til forbrugeren,” siger Macquarie. Treasury Wine Estate tager omkring kr. 2.200 for hver flaske Grange der sælges til en grossist. Ved at sælge direkte til forbrugeren ville dette tal være omkring kr. 3.700 istedet.

Men på trods af mulighederne der ligger i at Penfolds bliver “herre i eget hus”, er det ikke sandsynligt at investorerne vil skåle på, at dette bliver en realitet på kort sigt. “Vi vurderer det usandsynligt, at den nuværende ledelse i Treasury Wine Estates vil etablere et selvstændigt Penfolds Wine Company, men måske vil andre,” siger Macquarie. “Knapheds-værdien af en Penfolds aktie kunne komme til at være på højde med en 1956 Grange Bin 95!”